Ville stikke af fra politiet

dato

En 51-årig mand fra Fyn ville ikke standse, da politiet søndag klokken 00.59 ønskede at komme i kontakt med ham på Skolegade i Karise. Undervejs i politiets eftersættelse smed manden en pose med kokain ud af vinduet på førersiden, og da han blev standset, blev der også fundet lidt narko i bilen. Manden var desuden både påvirket af spiritus og kokain, så han blev både sigtet for narko- og spirituskørsel – og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi