Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Karise - tirsdag den 16. februar

Profilbillede
dato

Karise er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SLAGELSE: 41-årig sigtet for at tigge

Mandag klokken 10.41 fik politiet en anmeldelse om, at der sad en mand ved indgangen til City 3 i Jernbanegade i Slagelse og tiggede. Han sad på jorden med et papkrus med småmønter i foran sig. Det var en 41-årig udenlandsk mand, og han blev sigtet for betleri. Politibetjentene bortviste han fra stedet, men han ville ikke flytte sig. Derfor blev han anholdt og sigtet for ordensbekendtgørelsen. Den 41-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 13.43.

 

GEDSER: Havde springkniv – blev afvist ved grænsen

Politiets udlændingekontrolafdeling tjekkede mandag formiddag de rejsende, som ankom med færgen fra Rostock til Gedser. En udenlandsk bil med tre mænd blev standset, og det viste sig, at en 45-årig mand havde en springkniv med sig. Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven og fik en bøde på 3.000 kroner for overtrædelsen. Ingen af de tre medbragte i øvrigt en aktuel COVID-19-test, og de blev derfor afvist og sendt med den næste færge retur til Tyskland.

 

IDESTRUP: Fuld og på en ulovlig knallert

Politiet standsede mandag klokken 13.11 en 58-årig mand, der kom kørende på knallert på Møllevej i Idestrup uden styrthjelm. En alkometertest viste, at den 58-årige – der er fra lokalområdet – havde en promille, der var højere end det tilladte, men han havde ingen førerret til knallert, og den lovpligtige ansvarsforsikring var heller ikke i orden. Da betjentene inspicerede knallerten nærmere, virkede hverken blinklys eller bremser. Den 58-årige blev sigtet for en stribe færdselslovsovertrædelser, og hans knallert blev taget med til nærmere undersøgelse.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Skælskør Birkemosevej Hus Lørdag klokken 14.30 – mandag klokken 9.25 En taske med hardballudstyr, to boremaskiner af mærket Makita, tre kasser Mokai og tre kasser Cult

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Guldborg Guldborgvej ved Sundvej Mandag klokken 7.55-14.00 ATK 19 3 50 km/t 77 km/t Tre klip
Haslev Årløsevej Mandag klokken 6.16-8.16 ATK 61 14 50 km/t 79 km/t Et klip
Karise Kildevej Mandag klokken 9.48-11.48 ATK 121 6 50 km/t 68 km/t -
Næstved Vordingborgvej Mandag klokken 8.34-10.00 ATK 290 12 60 km/t 81 km/t -
Næstved Østre Ringvej Mandag klokken11.02-13.00 ATK 800 16 60 km/t 80 km/t -
Sorø Skælskørvej Mandag klokken 11.34-16.31 ATK 177 19 50 km/t 73 km/t Fire klip
Sorø Vestmotorvejen Mandag klokken 12.40-18.35 ATK 5156 18 130 km/t 160 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Haslev Sydmotorvejen Mandag klokken 8.00-10.15 En blev standset og sigtet for at køre for hurtigt, to for at køre for tæt på den forankørende og en blev sigtet for at skifte vognbane til unødig ulempe
Vordingborg - Mandag klokken 14.00-16.30 To blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og den ene bilejer blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort, en blev sigtet for ikke at have lejekontrakten på bilen med og en for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Vordingborg Sydmotorvejen Mandag klokken 11.00-13.00 To blev sigtet for at køre for tæt på de forankørende, to for at køre for hurtigt og en enkelt for ikke at have medbragt sit kørekort

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Idestrup Møllevej Mandag klokken 13.11 58-årig mand fra Idestrup Spirituskørsel på knallert
Rødby Østergade Mandag klokken 17.50 49-årig mand fra Rødovre Spirituskørsel
Vordingborg Langedvej Mandag klokken 16.30 37-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi