Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Karise - mandag den 22. marts

Profilbillede
dato

Karise er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

HASLEV: Kvinde holdt træningssessioner

Politiet fik i fredags et anonymt tip om, at en kvinde holdt træningssessioner i et firmas træningslokaler på en adresse i Haslev på trods af coronarestriktioner. Da politiet undersøgte sagen viste det sig, at en 50-årig kvinde ganske rigtigt havde ageret personlig træner. Derfor blev kvinden sigtet for at overtræde sundhedsloven.

 

SORØ: 17-årig rullede joint i busskur

I forbindelse med en almindeling patruljering stødte et par betjente fredag klokken 17.45 på en 17-årig ung mand fra Fjenneslev, der sad i et busskur på Rådhusvej i Sorø, hvor han var ved at lave en joint. Da han blev visiteret fandt betjentene yderligere at gram hash og nogle ting, der tydede på, at han solgte hashen videre. De fandt også en ulovlig kniv, og derfor blev han sigtet både for salg af hash og efter knivloven.

 

RØDBYHAVN: Sigtet for at bryde selvisolation

Fredag klokken 10.30 kom en dansk bil i land fra færgen i Rødbyhavn, og det viste sig, at en passager i bilen – en 33-årig kvinde fra Nakskov – var rejst ind i landet dagen forinden, og her var hun blevet vejledt om at gå i selvisolation. Det havde hun tydeligvis ikke overholdt, og derfor blev hun sigtet for overtrædelse af sundhedslovens bestemmelser.

 

NÆSTVED: Havde to klumper hash

En 34-årig mand fra Næstved blev fredag klokken 12.42 visiteret af politiet. Det skete på Østre Ringvej ved vandtårnet, og politibetjentene fandt to klumper hash på i alt 2,5 gram, som blev konfiskeret, og den 34-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NYKØBING: 16-årig på knallert sigtet for at forvolde fare

Fredag klokken 14.19 kørte en politipatrulje på Brovejen i Nykøbing, og betjentene besluttede sig for at standse en knallertkører, som så ud til at køre ret hurtigt på cykelstien. Da knallertkøreren så politibilen, som nu havde udrykning på, fortsatte han, og kørte ind i Bangsebroskoven med høj hastighed. Her måtte to personer, der gik på stien, springe til side for ikke at blive ramt, men knallertkøreren fortsatte uden at standse. Han forsvandt ind i et parcelhuskvarter. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet kort efter frem til en 16-årig fyr, som blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andres liv eller førlighed. Han blev også sigtet for ikke at rette sig efter politiet, for at køre over for rødt, for en vigepligtsforseelse og for manglende signal- og tegngivning. Hans knallert blev taget med for, at den kan blive undersøgt for konstruktive ændringer.

 

SLAGELSE: 15-årig stjal skilte

Da to betjente natten til lørdag patruljerede på Parkvej i Slagelse lagde de mærke til en ung mand komme gående med nogle skilte. Det så umiddelbart lidt besynderligt ud, og da betjentene forsøgte at få kontakt til ham, stak han af. Der gik dog ikke længe, før han var løbet op, og det viste sig, at han havde stjålet skiltene fra en nærliggende byggeplads. Den unge fyr, der er 15 år og fra byen, blev sigtet for tyveri, skiltene kom tilbage på plads, og den 15-åriges værge blev kontaktet.

 

NØRRE-ALSLEV: Tændte stort bål

Fredag klokken 14.34 fik politiet en anmeldelse om, at der blev brændt ting af på en adresse i Nørre-Alslev. Der var en del røg til gene for de omkringboende, og da politiet kom ud til adressen kunne de sigte en 58-årig mand efter brandlovgivningen.

 

NYKØBING: Bøde for vejvrede

Lørdag klokken 12.10 blev politiet kaldt til OK-tanken på Grønnegårdsvej i Nykøbing, hvor to bilister var blevet uenige om kørslen i trafikken. I lyskrydset ved Guldborgsundcenteret skulle en bil med en 42-årig mand ved rattet svinge til venstre, og han dyttede ad en anden trafikant, der kørte i en varebil. Det var en 48-årig mand fra lokalområdet, som imidlertid ikke forstod advarslen og standsede op. Her truede han den 42-årige og sparkede og slog på hans bil. Herefter kørte de begge videre mod Nykøbing og standsede igen på OK-tanken. Ved politiets mellemkomst blev den 48-årige sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han står nu til en bøde på 1.500 kroner.

 

SORØ: Seks sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet

Politiet fik søndag eftermiddag en anmeldelse om, at adskillige personer var forsamlet ved Sorø Sø for enden af Søgade. Da en politipatrulje rullede frem til stedet, forsvandt flere af de tilstedeværende, men seks personer blev tilbageholdt. De havde været til en sammenkomst og de blev derfor alle seks sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet. De sigtede er i alderen fra 16 til 49, og kan nu vente en bøde for overtrædelsen.

 

SLAGELSE: 32-årig sigtet for groft hærværk

En 32-årig kvinde fra Sorø blev søndag aften sigtet for groft hærværk. Efter en anmeldelse om noget larm på gaden, rykkede politiet ud til Årslevvej i Slagelse, hvor der var hældt maling ud over en bil. Der lå et smadret ur på stedet, og vidneforklaringer førte frem til, at den 32-årige kvinde blev anholdt klokken 19.34. Hun blev taget med til politistationen i Slagelse, og her forklarede hun, at hun var kommet op at diskutere med ejeren af bilen, som var en bekendt, men hun afviste at have hældt maling ud over den. Efter afhøringen blev kvinden løsladt igen klokken 20.31.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i de seneste tre døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Enighedsvej Nakskov Hus Lørdag kl. 15 – søndag kl. 12 Lamper
Faxe Guldagervej Hus Søndag kl. 17 – fredag kl. 21.30 Vides endnu ikke
Haslev Sydskrænten Hus Onsdag kl. 12 – fredag kl. 16.30 Smykker
Karise Rapsvænget Hus Torsdag kl. 18 – fredag kl. 10 Smykker og en telefon
Nysted Skansevej Hus Søndag kl. 14 – fredag kl. 16 Radio
Præstø Lydehøjvej Hus Mandag kl. 10 – søndag kl. 10.30 Stole , glas, service

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Fuglebjerg Skælskørvej Fredag kl. 18.07 – 19.07 ATK – bestilt færdselskontrol 50 2 80 113 1 klip
Næstved Herlufsholm Alle Fredag kl. 19.55 – 22.10 ATK – bestilt færdselskontrol 57 11 50 79 2 klip
Næstved Præstø Landevej Lørdag kl. 11.41 – 13.20 ATK 540 5 80 104 -
Sandved Hovedgaden Fredag kl. 16.20 – 17.21 ATK – bestilt færdselskontrol 43 3 80 93 -
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag kl. 6.47 – 9.15 ATK 672 1 60 73 -
Sorø Næstvedvej Fredag kl. 14.08 – 19.30 ATK 359 36 50 88 3 klip og en betinget frakendelse
Sorø Slagelsevej Lørdag kl. 13.37 - 15 ATK 254 1 80 60 -
Sorø Kalundborgvej Lørdag kl. 15.17 – 19.35 ATK 341 36 60 96 -
Sorø Slagelsevej Søndag kl. 12.53 – 14.30 ATK 299 0 - 60 -
Sorø Vestmotorvejen Søndag kl. 14.52 – 19.30 ATK 6627 39 130 169 1 betinget frakendelse
Vordingborg Orevej Lørdag kl. 8.39 – 10.45 ATK – bestilt færdselskontrol 130 1 50 64 -
Vordingborg Sydmotorvejen Søndag kl. 8.18 – 13.30 ATK 2400 138 90 145 18 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Nykøbing F Nr. Boulevard Fredag kl. 22.30 – 23.30 En blev sigtet for ikke at give tegn, og en for at lave unødig røg og støj.
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 6 - 12 To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet, mens en blev målt med en hastighed, der udløser et klip, en blev sigtet for at køre for tæt på den forankørende, en blev sigtet for ikke at have førerret og en blev sigtet for ikke at overholde sin oplysningspligt.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I de seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Gedser Jernbanevejen Fredag kl. 18.00 34-årig mand fra Polen Narkokørsel
Nakskov Tårsvej Søndag kl. 12.30 66-årig kvinde fra Nakskov Spirituskørsel
Næstved Viadukten Søndag kl. 01.01 21-årig mand fra Næstved Spirituskørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi