Skovinstitutionen Permatotten – med god normering – søger pædagog 30-34 timer (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du nærværende, samt dygtig i dit relationsarbejde? Kan du skabe god struktur, spændende læringsmiljøer og have overblik?

 

Så er det dig vi søger som pædagog til vores børnehave!

 
Vi søger en dygtig og engageret pædagog, med en nysgerrig og anerkendende tilgang, som samtidig er glad for udeliv.


Lidt om os:

Permatotten åbnede i midten af februar 2020. Vi er en privat integreret skovinstitution med 8 pladser i vuggestuen og 22 pladser i børnehaven. Vi har pt. 20 børn i børnehaven og 6 børn i vuggestuen. Institutionen ligger tæt ved Øko-landsbyen Karise Permatopia, men vores børn kommer fra både nær og fjern.

Vi er en personalegruppe på syv medarbejdere, hvor alle har indflydelse på den fælles hverdag.

 

I Personalegruppen arbejder vi som et team og reflekterer over dagligdagen og børnenes trivsel sammen, så vi kommer hele vejen omkring barnet og ingen står med ansvaret alene.

Det er en værdi for os at have en professionel uenighedskultur, hvor vi gennem tillidsbaseret dialog kan udvikle os og skabe en fælles faglig kultur og pædagogik.


Vi er i naturen og bruger den hver dag. Vi synger, tumler, bygger huler, tænder bål, finder svampe, snegle, biller og blade. Vi leger med naturen, mens vi lærer den at kende. Vi inspireres af årstiderne og er som udgangspunkt udendørs hele året. Dog har vuggestuen en 20 m3 hytte og børnehaven en 35 m3 Yurt vi kan opholde os i, når vi skal have varmen.

 

Vi går ofte på tur og bruger bl.a. de omkringliggende muligheder i Permatopia. Her kan vi hjælpe til med at samle æg, samt fodre høns og geder, luge og høste i marken, eller blot gå en tur til en nærtliggende legeplads.

Vi arbejder efter en fast ugestruktur, men giver plads til børn og voksnes spontane energi og initiativer. børnene i Permatotten er medskabere af egen hverdag og vi lægger vægt på, at følge børnenes spor. Strukturen består i, at vi arbejder temabaseret, hen over 2-4 uger, og har faste holdepunkter i løbet af dagen. Vi har bl.a. en fast ugentlig båldag, hvor børnene er med til at snitte grøntsager og tilberede mad over bål. I perioder laver vi aktiviteter på tværs af vuggestuen og børnehaven, for at styrke det store fællesskab i Permatotten.


I Permatotten har vi et meget nært forældresamarbejde, og det er derfor vigtigt at du kan kommunikere med forældre, både om barnets hverdag og om barnets generelle trivsel og udvikling. Vi lægger vægt på at skabe en tillidsfuld relation mellem forældre og medarbejdere.

 

Vi har fire faglige dage årligt, hvor institutionen er lukket. Her arbejder vi i dybden med vores pædagogiske arbejde i praksis. I den forbindelse har vi senest arbejdet med børns nervesystemer og sansemotoriske udvikling, samt været på førstehjælpskursus.


Læs mere om os på www.permatotten.dk
 
Lidt om dig:
 

  • Du møder børnene hvor de er og er nysgerrig på hvor de er på vej hen
  • Du arbejder anerkendende i børnehøjde, har overblik over børnegruppen og sætter aktiviteter i gang som fremmer deres udvikling
  • Du er nærværende og omsorgsfuld
  • Du er glad for at arbejde udendørs i al slags vejr
  • Du har noget på hjerte, som du gerne vil vise og lære børnene
  • Du er en loyal og god kollega som inspirerer andre, men som også inspireres af andre
  • Du tør undre dig over dine kollegers praksis, og reflektere over pædagogiske emner i plenum
  • Du kan bidrage til en positiv kultur i gruppen og understøtte børnenes sociale samspil.
  • Du har styr på det systematiske arbejde med bl.a. SMTTE-modeller, planlægning af temaer og udarbejdelse af handleplaner, PPR samarbejde osv.

 
Derfor skal du vælge os:
 

  • Vi er en lille integreret institution, der værner om de nære relationer
  • Vi har en god normering
  • Dygtige, engagerede kollegaer med stort fokus på børneperspektivet
  • Godt kollegialt samarbejde
  • En arbejdsplads i smukke og inspirerende omgivelser
  • En aktiv forældrebestyrelse og engagerede forældre
  • Fire faglige dage om året

 
Ansættelse pr. 1. juni eller snarest herefter. Løn efter gældende overenskomst.
 
Ansøgningsfrist:

 

Søndag d. 26. maj 2024

 

  • Ansøgningen sendes til kontakt@permatotten.dk

 

Samtaler vil blive afholdt i uge 22. Sidste uge i maj.


Vi anbefaler at du kommer ud og besøger vores dejlige sted, hvis ikke du har været her før.

Hvis du har spørgsmål, eller vil på rundvisning, bedes du kontakte Frederik på tlf. 42162407

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

 

 

Tags

Børnehave

Skovbørnehave

God normering

skovinstitution

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Den integrerede skovinstitution Permatotten S/I, Permatopia, 4653 Karise

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6038692

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet