Nyt fra Karise i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Karise er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SLAGELSE: Straksdom til røver

En 44-årig mand fra Skælskør har erkendt et røveri begået mod Rema 1000 på Korsørvej i Slagelse, søndag den 2. oktober. Den 44-årige indfandt sig ved kassen ét minut før lukketid, hvor han med en sort attrappistol truede ekspedienten til at udlevere 7.000 kroner i mønter og sedler fra kasseapparatet. Manden forlod herefter stedet til fods.

Politiets efterforskning - bl.a. med hjælp fra offentligheden efter der blev udsendt overvågningsbilleder til pressen – førte til, at han tirsdag blev anholdt, hvorefter manden aflagde en fuld tilståelse. Motivet til røveriet skulle angiveligt være gæld.

Den 44-årige blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag klokken 13.00, hvor han blev idømt en straksdom på ni måneders fængsel. Manden modtog dommen.

 

RØDBYHAVN: Efterlyst mand standset ved indrejsekontrol

En 26-årig mand fra udlandet blev onsdag klokken 12.05 standset ved en indrejsekontrol i Rødbyhavn. Her viste det sig, at han var efterlyst af de svenske myndigheder til afsoning af en dom, og han blev derfor anholdt klokken 12.15. Den 26-årige fremstilles torsdag i grundlovsforhør med henblik på udlevering til de udenlandske myndigheder.

 

RØDBYHAVN: Havde en kasse med hash i bagagerummet

Politiets udlændingekontrol i Rødbyhavn tjekkede onsdag klokken 13.35 en 43-årig mand fra København, der kom kørende fra færgen. Toldstyrelsen fandt en kasse med flere poser pulveriseret stof, der viste sig at være hash, i bilens bagagerum. Derfor blev den 43-årige anholdt klokken 14.25 og sigtet for salg af euforiserende stoffer. Han blev afhørt på politistationen i Rødbyhavn, inden han blev løsladt igen klokken 18.50. Han er fortsat sigtet i sagen.

 

FENSMARK: 15-årig sigtet for hærværk

Igennem nogen tid har området omkring Folkemusikhuset på Holmegaardsvej haft besøg af unge, der kører med knallerter, larmer og optræder utryghedsskabende. Imidlertid er der nu lavet et forbud mod ophold i området, hvilket er skiltet på stedet. Det nye skilt blev dog hurtigt væltet, og i stedet blev det sat op på bygningen. Her bemærkede et vidne onsdag aften, at en ung fyr malede skiltet over med en spraydåse. På baggrund af vidneforklaringerne fandt politiet frem til en 15-årig dreng, som blev sigtet for hærværk.

 

HASLEV: Fik knallerten beslaglagt

Politiet standsede onsdag klokken 21.38 en 39-årig mand fra Ringsted, der kom kørende ad Ringstedvej i Haslev på knallert. En alkometertest afslørede imidlertid, at den 39-årige havde en solid promille, der var så høj, at hans knallert blev beslaglagt på stedet. Den 39-årige blev sigtet for spirituskørsel og blev anholdt for at få taget en blodprøve.

 

KORSØR: Med en joint i mundvigen

Lokalpolitiet var onsdag aften forbi Gasværksvej i Korsør, hvor politibetjentene så fire unge mennesker. Der lugtede kraftigt af hash, og den ene havde da også en færdigrullet og frisk joint i mundvigen. Jointen blev kontrolvejet til 1,74 gram og konfiskeret, og en 16-årig dreng blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Nakskov Vesternæsvej Torsdag klokken 18.10 To højtryksrensere af ukendt mærke og et par gulvtæpper

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Onsdag klokken 15.18-16.37 ATK 308 1 60 km/t 87 km/t Et klip
Haslev Karisevej, Druestrup Onsdag klokken 8.29-13.30 ATK 431 13 70 km/t 105 km/t To klip
Lundby Lundby Hovedgade Onsdag klokken 16.12-18.12 ATK – bestilt færdselskontrol 159 1 50 km/t 61 km/t -
Nakskov Rødbyvej Onsdag klokken 6.34-11.15 ATK 1172 28 50 km/t 77 km/t Fire klip
Næstved Slagelsevej Onsdag klokken 10.08-17.08 ATK 1339 134 50 km/t 78 km/t 12 klip
Sorø Vestmotorvejen Onsdag klokken 1735-19.00 ATK 677 1 130 km/t 154 km/t -
Vordingborg Sydmotorvejen Onsdag klokken 19.10-22.10 ATK 939 9 130 km/t 166 km/t To betingede frakendelser

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Haslev Sydmotorvejen Onsdag klokken 8.15-9.00 Ingen sager
Lolland Kommune - Onsdag klokken 8.30-13.30 25 køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for fejl ved lygterne og en traktorfører for ikke at have monterer en rød trekant
Slagelse Korsørvej Onsdag klokken 20.50-21.30 Ingen sager
Slagelse Vestmotorvejen Onsdag klokken 9.20-10.50 Ingen sager
Vemmelev Bildsøvej Onsdag klokken 16.30-16.51 Der blev afsløret en narkobilist, som også blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og bilejeren blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort
Vordingborg - Torsdag klokken 0.30-2.00 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Faxe Rådhusvej Onsdag klokken 16.36 20-årig mand fra Karise

Narkokørsel og kørsel uden førerret. Desuden blev ejeren af bilen sigtet for at have overladt den til en person uden kørekort.

Den 20-årige var eftersøgt til fogedretten, så han blev anholdt og taget med til politistationen, og torsdag morgen bliver han kørt i retten

Haslev Ringstedvej Onsdag klokken 21.38 39-årig mand fra Ringsted Spirituskørsel på knallert. På grund af promillens størrelse blev knallerten beslaglagt på stedet
Lundby Lundbyvej Torsdag klokken 0.09 32-årig kvinde fra Ringsted Spiritus- og narkokørsel, og den 32-årige havde ikke noget kørekort, så hun blev også sigtet for kørsel uden førerret
Nykøbing Tingbanken Onsdag klokken 15.30 49-årig mand uden fast bopæl Narkokørsel
Slagelse Nykøbing Landevej Onsdag klokken 22.15 19-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Vemmelev Bildsøvej Onsdag klokken 16.51 51-årig mand fra Korsør Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Bilejeren blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi