Nyt fra Karise i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Karise er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

RØDBYHAVN: Tung varebil standset ved indrejsen

Tirsdag klokken 10.05 rullede en noget tungt lastet varebil i land fra færgen i Rødbyhavn. Ved indrejsekontrollen blev bilen kontrolvejet, og det viste sig, at der var 1.200 kg mere last i bilen end tilladt – det svarer til et overlæs på 34%. Chaufføren – en 51-årig mand fra Holbæk – forklarede, at bilen var læsset med kylling, og han blev sigtet for at køre med overlæs. Den 51-årige blev anmodet om at læsse 1.200 kg varer af bilen, inden han kunne fortsætte.

 

RØDBYHAVN: Havde kufferten fuld af piller

En af Toldstyrelsens ansatte, narkohunden Toy, blev meget interesseret i en kuffert, som var i en Flixbus, der blev kontrolleret i Rødbyhavn tirsdag klokken 11.15. Derfor blev politiet tilkaldt. Kufferten tilhørte en 26-årig udenlandsk mand, og ved nærmere eftersyn viste den sig at indeholde ikke færre end 34.500 piller af et receptpligtigt præparat, som er angstdæmpende og smertestillende. Den 26-årige blev anholdt klokken 13.25 og sigtet for overtrædelse af lægemiddellovgivningen og lov om euforiserende stoffer. Det overvejes i øjeblikket, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

SLAGELSE: Bil beslaglagt efter vanvidskørsel

En politibil kørte tirsdag kort før klokken 18 i Vemmelev, og her bestemte politibetjentene sig for at lave en rutinekontrol af en bil, der kørte foran dem. Bilisten var imidlertid ikke spor begejstret for at skulle tale med politiet, så han accelererede og fortsatte bl.a. ad Borgergade med meget høj hastighed. Undervejs overskred bilisten flere spærrelinjer og lavede hasarderede overhalinger, og han kørte med meget høj hastighed gennem byzoner. Han tog den også ind over flere cykelstier, og først på Tjærebyvej i Halseby standsede han og forsvandt ind i et hus. Her fandt betjentene ham slet skjult under et tæppe i et værelse. Det var en 34-årig mand uden fast bopæl, og han havde heller ikke noget kørekort. Den 34-årige blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, for narkokørsel og for en lang række andre færdselslovsovertrædelser. Han havde en hobbykniv med i bilen og der var fire gram amfetamin i den bil, han kørte i. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af knivloven og af lov om euforiserende stoffer. Bilen blev beslaglagt på stedet, og ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt sin bil en til person uden kørekort.

 

NYKØBING: Mistede livet i brand

Politi og brandvæsen fik tirsdag klokken 18.56 en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en lejlighed på H. Brodthagensvej i Nykøbing. Beboerne i de tilstødende lejligheder blev evakueret, mens slukningsarbejdet stod på, men det viste sig, at der var en person i lejligheden, som havde mistet livet ved branden. Der er formentlig tale om lejlighedens beboer. Branden kom under kontrol i løbet af aftenen, og de fleste beboere kunne vende tilbage til deres lejligheder. Umiddelbart er der ikke noget, det tyder på, at der er sket noget kriminelt, og politiets teknikere skal nu undersøge brandstedet for endeligt at fastlægge brandårsagen.

 

NYKØBING: Havde hash og knojern

Efter en anmeldelse onsdag klokken 1.25 om, at der var noget larm på Cementen, kørte en politipatrulje til stedet. Her mødte politibetjentene en 21-årig mand, som lugtede kraftigt af hash. Han havde en joint, en klump hash på 17,85 gram og et knojern på sig. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget anmeldelse om et enkelt indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Slagelse Langøre Tirsdag klokken 21.07 Tre armbåndsure

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dannemare Gloslunde Gade Tirsdag klokken 14.46-16.47 ATK - - - - -
Haslev Karisevej Tirsdag klokken 13.45-16.30 ATK 430 15 70 km/t 94 km/t -
Haslev Rødebrovej Tirsdag klokken 11.36-14.00 ATK 204 29 60 km/t 95 km/t Otte klip
Haslev Teestrupvej Tirsdag klokken 11.10-13.10 ATK 141 5 50 km/t 73 km/t To klip
Nakskov Maribovej Tirsdag klokken 17.23-19.15 ATK 151 21 50 km/t 98 km/t To klip og en betinget frakendelse
Næstved Ringstedgade Tirsdag klokken 7.43-10.50 ATK 730 90 50 km/t 73 km/t Otte klip
Ruds-Vedby Sorøvej Tirsdag klokken 5.19-11.30 ATK 650 50 50 km/t 90 km/t Tre klip og en betinget frakendelse
Øster-Ulslev Holebyvej Tirsdag klokken 16.09-22.00 ATK 388 40 50 km/t 79 km/t Syv klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Bogø By Grønsundvej Tirsdag klokken 20.30-21.00 Ingen sager
Farøbroerne Sydmotorvejen Tirsdag klokken 21.00-21.30 En bilist blev målt til at køre 134 km/t, hvor man højst må køre 90 km/t. Det giver et klip i kørekortet
Faxe Køgevej Tirsdag kokken 22.45-midnat En blev målt til at køre 100 km/t, selv om hastighedsbegrænsningen er 60 km/t. Det giver en betinget frakendelse
Karise Dalbyvej Tirsdag klokken 22.10-23.30 Tre står til et klip for at have kørt for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 129 km/t
Lundby Sydmotorvejen Tirsdag klokken 23.20-0.25 To blev målt til at køre alt for hurtigt. Den ene kørte 183 km/t og den anden 161 km/t, selv om hastighedsgrænsen er 130 km/t. Det giver en betinget frakendelse, og da den ene bilist havde haft kørekort i mindre end tre år, medfører den høje hastighed et kørselsforbud
Maribo Blæsenborg Alle Tirsdag klokken 11.45 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Haslev Tøpkildevej Tirsdag klokken 20.05 47-årig mand fra Haslev Spirituskørsel
Korsør Tjærebyvej Tirsdag klokken 18.00 34-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Sorø Kalundborgvej Tirsdag klokken 14.40 57-årig mand fra Dianalund Spirituskørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi