Nyt fra Karise i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Karise er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

LUNDBY: En lugt af hash

Fredag aften fik politiet en anmeldelse om, at der sad tre mænd i et skur i Lundby, og at der lugtede påfaldende af hash i nærheden. En politipatrulje rykkede ud, og på adressen fandt politibetjentene tre mænd i alderen 19-49 år. Den 49-årige havde et gram hash på sig, mens en 22-årig mand havde 0,3 gram. De blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: Slagsmål i Ramsherred

To mænd kom fredag klokken 20.56 op at toppes i Ramsherred, og politiet blev tilkaldt. En 17-årig mand fra Næstved blev sammen med en 23-årig mand fra Haarby sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og den 23-årige var så ophidset, at han blev anholdt klokken 21.10 og taget med til politistationen for at få ro på stedet. Han blev løsladt igen lørdag morgen klokken 5.28. En tredje mand, der er 27 og fra Ebberup, råbte efter politiet, og han blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

ESKILSTRUP: Bøde efter afbrænding af haveaffald

Politi og brandvæsen blev fredag aften kaldt til Gundslevmagle Skovvej ved Eskilstrup, hvor der var udbrudt brand i et brændeskur. Ilden var opstået efter, at en 45-årig mand havde brændt haveaffald i en olietønde, og derfra bredte ilden sig til skuret, som dog hurtigt blev slukket. Den 45-årige står nu til en bøde på 1.500 kroner for overtrædelse af beredskabsloven.

 

NÆSTVED: Ville ikke rette sig efter dørmand

En 26-årig mand fra Næstved var lørdag morgen ved et værtshus i Ramsherred i Næstved, hvor han imidlertid ikke ville rette sig efter dørmandens anvisninger. Den 26-årige råbte op, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da politiet nåede frem. Han blev dog ved med sin utryghedsskabende adfærd, og for at få ro på stedet, måtte politiet anholde den 26-årige klokken 4.10. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han dampede lidt af, inden han blev løsladt igen klokken 5.52.

 

MARIELYST: Slagsmål på gaden

En 24-årig mand fra Nakskov havnede tidligt lørdag morgen i slagsmål med en 27-årig mand fra Glostrup på Marielyst Strandvej. De to mænd virkede fulde, og de blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

RØDBYHAVN: Tungt lastet varebil

Politiets udlændingekontrol i Rødbyhavn standsede lørdag klokken 21.00 en tungt lastet udenlandsk varebil, der rullede i land fra færgen i Rødbyhavn. Føreren var en 77-årig udenlandsk mand, og ved en kontrolvejning af bilen viste det sig, at der var et overlæs på 950 kg, hvilket svarer til ikke mindre end 34% af den tilladte totalvægt. Bilen var fyldt op med drikkevarer, og den 77-årige fik besked på at læsse så meget af, at han lovligt kunne fortsætte. Han blev sigtet for at køre med overlæs.

 

SLAGELSE: Med en joint på banegården

Søndag klokken 0.30 fik politiet en anmeldelse om, at der sad nogle personer på banegården i Slagelse og røg hash. I et venterum mødte politibetjentene en 29-årig mand og en 25-årig og en 26-årig kvinde. Der lugtede tæt af hash, og den 26-årige havde da også en joint. Den blev konfiskeret, og den 26-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: Flere sigtelser i nattelivet

Natten til søndag var der flere, der havde en ikke helt hensigtsmæssig adfærd i nattelivet. En 18-årig mand fra Næstved råbte efter politiet, som kørte gennem Ramsherred, og han blev derfor kortvarigt anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det skete klokken 2.40. En bekendt til den 18-årige blandede sig og ville ikke rette sig efter politiet. Det var en 48-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. En anden nattegæst blandede sig i politiet arbejde og ville ikke oplyse fødselsdag og navn til politiet, så han blev anholdt og sigtet for både overtrædelse af retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen. Det viste sig, der var tale om en 18-årig mand fra Herlufmagle, og efter hans id var blevet fastlagt, blev han løsladt igen klokken 3.15. En 36-årig mand blev kortvarigt anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen klokken 3.16, fordi han ikke ville rette sig efter anvisningerne fra dørmændene på et værtshus.

 

NÆSTVED: Brugte ukrudtsbrænder - sigtet efter beredskabsloven

Søndag klokken 14.17 fik politi og brandvæsen en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en garage på Gustav Wieds Vej. En 34-årig kvinde, som tidligere på dagen havde brugt en ukrudtsbrænder, blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

 

NÆSTVED: Råbte på gaden

Søndag klokken 20.48 indløb flere anmeldelser om, at en mand råbte fra et tag på Fabriksvej i Næstved. Det var en 37-årig mand, som råbte efter både forbipasserende og politiet. Han blev anholdt klokken 20.54 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

NÆSTVED: 42-årig sigtet for butikstyveri

En 42-årig kvinde blev søndag klokken 21.40 anholdt og sigtet for butikstyveri. Det skete, efter at hun umiddelbart forinden havde stjålet forskellige varer i et supermarked, men hun gik gennem kasselinjen uden at betale for varerne. På grund af vidneforklaringer fandt politiet frem til kvinden, som blev taget med til politistationen, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 22.32.

 

NYKØBING: Tre sigtet for hærværk

Et vidne anmeldte mandag klokken 4.59, at tre personer drog hærgende gennem Østergågade i Nykøbing, hvor de væltede borde og stole og hev blomster op af forskellige blomsterkrukker. Politiet fandt frem til to 15-årige og en 16-årig dreng, der alle tre blev sigtet for hærværk. Den 16-årige fandt anledning til at bruge kedelige gloser over for politibetjentene, så han blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Dysted Dystedvej Fredag klokken 15.00 – lørdag klokken 18.20 Lysestager, urtepotteskjulere, et ur, kgl. Porcelæn og en lysekrone af ukendt fabrikat
Eskilstrup Nybyvej, Ovstrup Søndag klokken 19.34 Sølvtøj, lamper og stole
Faxe Kornagervej Lørdag klokken 20.00 – søndag klokken 11.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Faxe Ladeplads Sommervej Fredag klokken 23.00 – lørdag klokken 10.00 En sort Porsche Cayenne med registreringsnummer DC 50416
Mogenstrup Toften Lørdag klokken 1.30-23.55 Øreringe af guld, en tupilak, en MacBook og kontanter
Nakskov Louisevænget Fredag klokken 11.00 – lørdag klokken 10.00 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Nakskov Skolebakken Fredag klokken 9.00-11.50 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Nakskov Østre Allé Torsdag klokken 19.00 – fredag klokken 18.00 Pc af ukendt mærke
Næstved Agertoften, Appenæs Fredag klokken 14.00 – søndag klokken 16.55 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Næstved Gallemarksvej Fredag klokken 16.00-23.59 En sølvmetallic VW Golf, årgang 2011, med registreringsnummer GW 38013
Næstved Herluf Trolles Vej  Fredag klokken 10.13 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Præstø Fjordparken Fredag klokken 11.00 – lørdag klokken 13.00 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Præstø Rugvænget Lørdag klokken 13.30-17.25 Ikke umiddelbart stjålet noget
Præstø Rødegårdsvej Lørdag klokken 2.00 Et mindre beløb i udenlandsk valuta
Præstø Rødegårdsvej Fredag klokken 22.00 – lørdag klokken 4.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Præstø Tranevej Fredag klokken 21.00 – lørdag klokken 8.00 En pung med danske og svenske kroner
Rønnede Leestrupvej, Leestrup Lørdag klokken 12.00 – søndag klokken 11.00 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Jonsvangen Søndag klokken 8.00-14.00 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Slagelse Klokkestøbergade Lørdag klokken 11.00-22.58 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Søndermarksvej Fredag klokken 21.00 – lørdag klokken 20.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dannemare Tillitsevej Lørdag klokken 15.27-17.00 ATK 15 2 50 km/t 71 km/t Et klip
Enø Enø Kystvej Fredag klokken 13.58-16.58 ATK – bestilt færdselskontrol 226 20 40 km/t 57 km/t To klip
Karise Alslevvej, Alslev Fredag klokken 9.33-10.33 ATK – bestilt færdselskontrol - - - - -
Karise Stevnsvej Fredag klokken 5.52-8.54 ATK 297 6 70 km/t 111 km/t Et klip
Korsør Tårnborgvej Fredag klokken 6.59-8.30 ATK 313 3 50 km/t 62 km/t -
Munke-Bjergby Kalundborgvej Fredag klokken 9.25-13.30 ATK 726 64 60 km/t 97 km/t Seks klip
Nakskov Brückersvej Lørdag klokken 17.47-19.40 ATK 35 - - - -
Nakskov Tårsvej, Branderslev Søndag klokken 14.44-18.02 ATK 212 30 50 km/t 86 km/t Fem klip
Nykøbing Guldborgvej, Sundby Lørdag klokken 13.57-20.00 ATK – bestilt færdselskontrol 217 3 60 km/t 84 km/t Et klip
Næstved Havnegade Fredag klokken 17.47-20.00 ATK 532 14 50 km/t 78 km/t Tre klip
Rødby Havnevej Søndag klokken 16.53-18.03 ATK 55 10 50 km/t 75 km/t To klip
Rødby Ringsebøllevej Søndag klokken 14.20-16.20 ATK 60 - - - -
Sakskøbing Engestoftevej, Slemminge Fredag klokken 19.13-1.00 ATK – bestilt færdselskontrol 35 18 50 km/t 94 km/t 10 klip og en betinget frakendelse
Sorø Kalundborgvej Fredag klokken 9.25-13.30 ATK – bestilt færdselskontrol 726 64 60 km/t 97 km/t Seks klip

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Faxe Rønnedevej Lørdag klokken 23.07 39-årig udenlandsk mand Spirituskørsel
Faxe Torvegade Fredag klokken 20.24 44-årig mand fra Faxe Spirituskørsel
Korsør Tårnborgvej Søndag klokken 9.08 20-årig mand fra Vemmelev Narkokørsel. Den 20-årige havde en låsbar foldekniv med et blad på 9,5 cm og fem gram kokain og blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer
Næstved Skyttemarksvej Lørdag klokken 21.35 30-årig mand fra Høng Narkokørsel. Den 30-årige havde en enhåndsbetjent kniv og 3,4 gram hash på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer
Næstved Teatergade Lørdag klokken 16.54 28-årig mand fra Fjenneslev Narkokørsel. Den bil, den 28-årige var kørende i, var meldt stjålet dagen forinden, så han blev også sigtet for tyveri af bilen
Næstved Teglvænget, Ladby Fredag klokken 17.46 37-årig kvinde fra Søborg Spirituskørsel
Nørre Alslev Baltivej Fredag klokken 19.20 30-årig mand fra Brønshøj Narkokørsel
Nørre Alslev Bativej Fredag klokken 22.40 32-årig mand fra Nykøbing Spirituskørsel og kørsel uden førerret
Rødbyhavn Indrejsefeltet Lørdag klokken 19.00 35-årig mand fra Præstø Narkokørsel
Slageslse Vestmotorvejen Fredag klokken 21.09 26-årig mand fra Højbjerg Narkokørsel og kørsel uden førerret. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort
Stege Lendemark Hovedgade Lørdag klokken 16.25 26-årig mand fra Stege Narkokørsel
Vordingborg Mønsvej Fredag klokken 1.15 21-årig mand fra Mern Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi