Tirsdag aften klokken 19.54 blev en 32-årig mand standset i en færdselskontrol på Køgevej ved Karise. Manden blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 70 km/t og viste sig at være frakendt kørekortet.
En narkometertest afslørede, at den 32-årige var påvirket af amfetamin og kokain. Han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel samt for kørsel i frakendelsestiden.
Derudover blev ejeren af bilen sigtet for at have overladt køretøjet til en person uden kørekort.